Blå Blomst med guld. 

BlaaBlomst-svejfet-guld
  • Blå Blomst, svejfet med guld
  • Dekorations nr. 10
  • Form. Svejfet.
  • Fremstillet siden. 1868
  • Udgået. juli 1972
  • Design. ?
  • Materiale. Porcelæn. Tæt, meget hård, hvid skærv, der er gennemskinnelig.

Det svejfede stel er et af Den kongelige Porcelainsfabriks allerældste. I begyndelsen af 1800-tallet var rokokoen gået af mode. Derfor forsvandt stellet fra produktionen, men i 1868 dukkede det op igen, dekorationen med blå blomster som hoveddekoration på tallerkenens højre halvdel. Det var i det samme år, fabrikken ansatte den første kvindelige maler.

Da professor Arnold Krog tiltrådte som fabrikkens kunstneriske leder i 1886, blev han stærkt optaget af det gamle blåmaleri såvel som af modeller fra fabrikkens første leveår. På grundlag af gamle forme, hengemt og glemt på et loft, siden englænderne bombarderede København i 1807, udviklede Krog det svejfede stel med Blå Blomst til det pragtservice, det er den dag i dag.

I overensstemmelse med en tradition, som opstod i 1700-tallets sidste halvdel, males de koboltebå blomsterbuketter med den indiviuelle malerens egen kunstneriske frihed ved kombininationen af buketterne, der aldrig bliver helt ens. Inspirationen til buketterne er oprindeligt fundet i tulipanen, påskeliljen, rosen, valmuen, auriklen og nelliken.


Udførelsen af de blå blomster på porcelænet, inden glassuren påføres, kræver oplæring i den specielle teknik, Blå Blomst forudsætter. Det er det tryk, hvormed det enkelte penselstrøg føres, der giver blomsterne deres varierende farvetone og en friskhed, kun håndens arbejde kan opnå.

Siden 1780 har ''blåmalerne'' signeret der deres arbejder med deres personlige initialer eller mærke.

Ligger du inde med mere info om dette stel høre vi gerne fra dig på info@kglstel.dk

© KglStel.dk 2011