Blå Blomst, svejfet. 

Info

Navn: Blå Blomst, svejfet.

Dekorationsnr. 10.

Fremstillet siden. 1780.

Materiale. Hvid Porcelæn. Tæt, meget hård, hvid skærv, der er gennemskinnelig.

Note. Sammes stel findes også i en grøn udgave. Grøn Blomst, svejfet.

Blå Blomst, svejf detalje

Det svejfede stel er et af Den kongelige Porcelænsfabriks allerældste. I begyndelsen af 1800-tallet var rokokoen gået af mode. Derfor forsvandt stellet fra produktionen, men i 1868 dukkede det op igen, dekorationen med blå blomster som hoveddekoration på tallerkenens højre halvdel. Det var i det samme år, fabrikken ansatte den første kvindelige maler.

Da professor Arnold Krog tiltrådte som fabrikkens kunstneriske leder i 1886, blev han stærkt optaget af det gamle blåmaleri såvel som af modeller fra fabrikkens første leveår. På grundlag af gamle forme, hengemt og glemt på et loft, siden englænderne bombarderede København i 1807, udviklede Krog det svejfede stel med Blå Blomst til det pragtservice, det er den dag i dag.

I overensstemmelse med en tradition, som opstod i 1700-tallets sidste halvdel, males de koboltebå blomsterbuketter med den indiviuelle malerens egen kunstneriske frihed ved kombininationen af buketterne, der aldrig bliver helt ens. Inspirationen til buketterne er oprindeligt fundet i tulipanen, påskeliljen, rosen, valmuen, auriklen og nelliken.

© KglStel.dk 2011